Mine værdier

Min pædagogik er karakteriseret ved, at jeg tager udgangspunkt i barnets individuelle behov - almindelig omsorg og stimulering, samt en tæt kontakt til det enkelte barn.

 

Jeg lægger stor vægt på, at børnene er trygge og at de får opbygget en god selvværdsfølelse.

 

Jeg giver tid og rum til, at børnene kan lege og udforske. Hos mig er både vilde lege og stille lege tilladt.

 

Jeg forsøger og motivere til at gøre børnene selvhjulpne og bevidste om deres egne ressourcer.

Trine Tvergaard-Lerager udd. Outdoor Pædagog

At være privat børnepasser er min drøm og arbejdet med børn i aldren 0-3 år er min passion.

Mit navn er Trine Tvergaard-Lerager, og jeg er født og opvokset i Hørning, 1991.

 

Jeg brænder for at være ude, og gøre brug af uderummet, i min pædagogiske praksis.

 

I mit arbejde med børn, får jeg mulighed for at kunne motivere dem til videre udviklingen af deres kompetencer, hvilket jeg finder berigende og tilfredsstillende. 

 

Jeg har erfaringer med både børn i alderen 0-3 år og 3-6 år, hvor jeg brænder mest for arbejdet med 0-3 år.

 

Jeg er uddannet outdoor pædagog juni 2016, uddannet på VIA University College - Pædagoguddannelsen i Horsens, hvor jeg havde sundhed, krop og bevægelse som linjefag.

 

I juni 2018 startede jeg, med udgangspunkt i min Bachelor Udepædagogik, børn og motorik min private pasningsordning "Trines Naturpædagogiske Private Pasningsordning", godkendt af kommunen til at have op til 4 børn i alderen 0-6 år.

 

Jeg er gift med Christopher, og vi har 1 dejlig dreng, Erik fra juli 2017, som går i trines naturpædagogiske private pasningsordning hos mig.

 

Jeg er vokset op i Blegind på en nedlagt landejendom, med masser af udendørs plads og spændende natur, derved har naturen og udedørs aktiviteter en stor betydning i mit liv.

 

Vores hjem er røgfrit.

 

Vores have er hyggeligt indhegnet af hæk, buske og træer, og der er også et træ i midten af haven som giver mulighed for skygge.

 

Der er masser af plads og boltre sig på, løbe og lege eller gå på opdagelse i naturens vidunderlige univers.

 

Jeg glæder mig til i selskab med netop dit barn, at skulle udforske naturens finurligheder, og dens muligheder for motorisk udfoldelse.